Protea Shawl - kursus i butikken

400,00

Vær med, når vi i butikken strikker en skønt sjal i en størrelse, der er perfekt til sommerbrug.

Model/varenr.: 2023 Protea Shawl

Læs om tilmelding nederst

Protea Shawl leger med to farver og forskellige teknikker, og har du lyst, kan du supplere med indstrikning af glasperler for et eksklusivt udtryk.

Kurset afvikles over 5 mandage:
24. april går vi i gang og fortsætter 1., 8., 15. og 22. maj.

Opskriften beder vi dig selv købe på Ravelry, hvis du har mulighed for det, da den ellers ikke kommer ind i dit Ravelry-bibliotek. Har du ikke et login til Ravelry, så kan du købe opskriften for 62 kr. gennem butikken.

Du skal bruge 2 x 100 g garn i tykkelsen fingering, svarende til 366-400 m pr. 100 g. Butikkens håndfarvede merino singles fra LITLG vil være perfekte til formålet, men det står dig frit for at vælge andre kvaliteter. Du skal bruge en rundpin 3.50 mm eller 3.75 mm alt efter din strikkefasthed.

Alle opskrifterne er på engelsk, men det er INGEN forudsætning, at du har kendskab til engelsk strikkesprog. Dét lærer du nemlig også på kurset.

Karin Orneborg Davidsen @knitsister_karin er underviser på kurset.

 

Kursus-mandage: 24/4, 1/5, 8/5, 15/5 og 22/5. Alle gange i tidsrummet 18-20. Det vil være muligt at handle i butikken undervejs eller før kursusstart. Butikken lukker almindeligvis kl, 17.30, men der vil være åben for kursister også mellem 17.30 og 18. Du kan sagtens vælge farver/købe garn umiddelbart før eller under kurset.

Medbring de nødvendige materialer. Også gerne perler i str. 6/0. De fås fx hos Panduro Hobby og kaldes Rocailles Beads diameter 3.8-4,5 mm. Du har nok i to æsker med 30 gram i hver.

Karin sørger for, at der er både frisk te og kaffe på kanderne samt lidt til den søde tand.

Sted: Knit Sisters' Studio, Algade 44, 5500 Middelfart

Max. antal deltagere: 16 

Primær underviser: Karin

TILMELDING

Kursusprisen er 400 kr. Dertil kommer evt. betaling for opskriften 62 kr.
Er du medlem af Knit Sisters' Circle, får du rabat og betaler kun 200 kr. for kurset + prisen for opskriften. Medlemmer af Knit Sisters' Inner Circle kan deltage gratis på kurset, stadig forudsat, at opskriften købes.

Tilmelding foregår her i netbutikken, pr. sms 4292 1796 eller ved personlig henvendelse i butikken.

Bemærk: Du kan desværre ikke få refunderet dit deltagergebyr, hvis du skulle blive forhindret i at møde op - men du er velkommen til at lade en anden overtage din plads. Vi er også gerne behjælpelige med at afsætte pladsen, såfremt der er venteliste til kurset.

Kontakt
Tlf/sms: 4292 1796
Mail: store@knitsistersstudio.com

Besøg butikken
Algade 44 (gå-gaden)
5500 Middelfart

Åbningstider
Man-torsdag 10.00-17.30
Fredag          10.00-18.00
Lørdag          10.00-14.00

1. søndag i måneden: 
10.00-15.00

Lukket på helligdage, Grundlovsdag,
24. december samt 31. december.

Gå ikke glip af nyhederne

Ja tak til lækker inspiration pr. mail
Særligt for haveejere