Ripple Lake Cardigan - onlinekursus
Læs om tilmelding nederst
Ripple Lake Cardigan
Designer: Joji Locatelli
Ripple Lake Cardigan er en meget smuk cardigan med et dejligt hulmønster og et fint læg på ryggen. Blusen strikkes i to stykker, der sys sammen med usynlige sting på uaflukkede masker. Faktisk ret sjovt (hvilket man normalt ikke forbinder med montering!)
Vær opmærksom på, at det smukke hulmønster træder tydeligst frem, når du strikker med et lyst, ikke alt for meleret garn. Dét har jeg ikke gjort - som det fremgår af de fotos, der følger med denne beskrivelse af kurset! Og dét kan jo udmærket være et bevidst valg (som mit! Jeg ønskede at farven trådte frem).
Deltagerforudsætninger: Du skal kunne strikke ret og vrang. Det er ikke en forudsætning, at du har strikket efter en engelsk opskrift tidligere. Og så skal du ha' lidt gå-på-mod.
Strikkeprøven laver vi sammen, for den skal strikkes i mønster. Efterfølgende skal nogle deltagere sandsynligvis skifte til tyndere eller tykkere strikkepinde.
Størrelser: XS (S, M, L, XL, XXL, 3XL, 4XL, 5XL)
Overvidde på færdigt arbejde 96.5 (107.5, 116.5, 126.5, 136.5, 146.5, 156.5, 166.5, 176.5) cm. For at opnå den pasform, designeren ønsker, skal du have 15-25 cm bevægelsesrum i forhold til din egen overvidde.
Materialer:
- Rundpind 3.50 mm, 80 cm lang 2 stk.
- Rundpind 3.25 mm, 80 cm lang
- Garn-forbrug ca. 960 (1036, 1152, 1267, 1420, 1536, 1728, 1920, 2112) meter
- Stitch markers, stitch holders, tapestry needle, waste yarn for provisional CO.
- Maskemarkører (til at sætte på pinden)
- Maskeliner til at sætte masker på hvil
- 1 stoppenål uden spids til at hæfte ender med
- Et restegarn til provisorisk opslag
Forslag til garn:
Du skal brug garn i det, man efter engelske standarder kalder fingering weight. På baggrund af cardiganens karakter, vil jeg anbefale
- LITLG Merino Singles - håndfarvet, meget lækker kvalitet 100% merino. Garnet er én-trådet og er nemt at strikke i (det deler sig ikke).
- LanaGrossa Cashmere Love - ligeledes meget lækkert, hvor cashmere og bomuld hver udgør 50% af garnet.
- Gepard My Fine Wool - er et prisvenligt garn i en god, tvundet og ekstrafin merinokvalitet. Maskerne fremtræder tydeligt/definerede, og resultatet vil blive lettere elastisk.
- Gepard CottonWool 3 - ligeledes prisvenligt, økologisk garn med 50% bomuld og 50% merino.
- eller et andet lækkert garn, du normalt ville strikke glatstrikning på pind 3 med. Resultatet vil klart blive forskelligt i udtryk alt efter dit valg af garn.
Hos Knit Sisters' Studio vejleder vi dig naturligvis meget gerne i valg af farver og kvaliteter. Send os en sms på 4292 1796, hvis ikke du har mulighed for at lægge vejen forbi. Så ekspederer vi dig med farveforslag og garnkvaliteter ad dén vej.
PRISEN ER INKL. OPSKRIFT. Opskriften tilsendes pr. mail via sitet Ravelry.Har du en Ravelry-konto, så oplys gerne dit brugernavn (ikke kodeordet!) i kommentarfeltet, så du får opskriften ind i dit bibliotek med det samme.
TILMELDING
Kursusprisen er 400 kr. Dertil kommer betaling for opskriften, 63 kr.
Er du medlem af Knit Sisters' Circle, får du rabat og betaler kun 200 kr. for kurset + 63 kr. for opskrift. Medlemmer af Knit Sisters' Inner Circle kan deltage gratis på kurset, stadig forudsat, at opskriften købes også via Knit Sisters' Studio.
Tilmelding foregår enten
- pr. sms til butikken 4292 1796
- ved personlig henvendelse i butikken
- ved tilmelding her i netbutikken (medlemmer skal huske at oplyse medlemsnummer cust-nr., så beløbet rettes ned før trækning)
Hvis du tilmelder dig i butikken, er det jo oplagt at vælge garn samtidig. Tilmelder du dig via sms, skriver vi sammen om dine ønsker til farver og garn, vi sender dig fotos med farveforslag, og vi afregner med MobilePay. Derefter afsender vi dit garn med PostNord (så oplys gerne den pakkeshop, du helst vil afhente ved). Husk, at medlemmer får gratis fragt ved køb af garn for over 750 kr.
HVORDAN FOREGÅR ET ONLINEKURSUS HOS KNIT SISTERS' STUDIO?
Uanset om du bor tæt på Middelfart eller meget langt herfra, kan du deltage i strikkekurser hos Knit Sisters' Studio. Og du er heller ikke afhængig af at være hjemme. Utallige gange har deltagere været med fra fx sommerhuset, campingpladsen i Italien eller fra togkupeen ...
Vi mødes online på fastsatte tidspunkter - og vi mødes i Facebook-gruppen 'når-som-helst'.
Onlinekurset afvikles via en hermetisk lukket Facebook-gruppe i kombination med møder på Zoom. Er du ingen teknisk nørd, skal du ikke fortvivle - det hele er ganske enkelt og ligetil. Den allerførste kursusgang bruger vi altid lidt ekstra tid på at sikre, at alle får teknikken til at virke. Det er en forudsætning for deltagelse, at du har en Facebook-profil.
En typisk kursuslektion forløber således:
- På tidspunktet for lektionen klikker du på Zoom-linket og kommer ind i et 'venterum', indtil Marie-Louise (kursusleder) lukker dig ind.
- Når alle er kommet med - eller ca. 5 minutter efter starttidspunktet for lektionen - byder Marie-Louise velkommen og går i gang med dagens undervisning. Noget foregår med mundtlig gennemgang, mens andet er ved visning af instruktionsvideoer og selve opskriften undervejs i Zoom-mødet.
- Undervejs kan alle stille spørgsmål og/eller hjælpe andre med gode råd. Netop denne sparring og udveksling af erfaringer er noget af det allerbedste ved denne gruppe, da man ikke blot lærer af sine egne erfaringer.
- Vi plejer at nå en runde, hvor hver enkelt kursist viser sit strikketøj frem: Hvor langt er jeg kommet siden sidst? Hvordan går det? Er der udfordringer?
- Og så når vi også at tale lidt løst og fast om strikkerelaterede emner.
- Vi strikker som sådan ikke undervejs på kurset - vi strikker hver for sig mellem mødegangene.
I Facebook-gruppen (som udelukkende er for kursisterne) finder du instruktionsvideoerne, link til og optagelser af Zoom-møderne (så det gør ikke noget, hvis du ind imellem er forhindret i at deltage på selve mødet) og ikke mindst alle kursisternes opslag med farver, progression, udfordringer og hjælp til hinanden undervejs. Gruppen lukker ét år efter kursusstart.
Zoom-møderne kan du deltage i fra både smartphone, tablet og computer. Det vil være en fordel at downloade Zoom-app'en først, men det er ingen betingelse. DU kan ogsålogge på møderne med de koder, der er oplyst i Facebook-gruppen.
Det er langt fra sikkert, at du kan nå at strikke dit projekt færdigt undervejs i kursusperioden - og du skal ikke blive stresset over at nå 'lektien' fra gang til gang. Vi strikker i hvert vores tempo - nogle har meget strikketid, andre mindre. Facebook-gruppen er åben 365 dage, så du har god tid til at spørge, se videoer mv.
De udmeldte datoer og tidspunkter er med forbehold, da der jo kan opstå uventede situationer, der kræver lidt tilpasning. Det sker yderst sjældent - men det sker.
Marie-Louise Veber Paustian @knitsister_marielouise er underviser på kurset.