Strikkekursus Autumn in Istanbul

Ring for pris
4292 1796

Vær med til at strikke et superflot sjal, mens vi leger med farver og teknikker.

Model/varenr.: Kursus AuInIs

Læs om tilmelding nederst

Autumn in Istanbul er et asymmetrisk, trapezformet sjal, der kombinerer forskellige strikketeknikker, der lader farverne lege med hinanden. Fra bølger med korte rækker til mosaikstrik og hulmønster; det bli'r bestemt ikke kedeligt at strikke dette sjal, der lige vel kan benyttes som tørklæde viklet om halsen såvel som et let sjal over din yndlingskjole eller en skjorte.

Størrelse: Ca. 224 cm x 56 cm

Du skal bruge 3 forskellige farver med omtrent dette garnforbrug
C1: 210 m
C2: 247m
C3:  343m

Du kan vælge mellem mange forskellige typer garn til sjalet. Det eneste kriterium er, at det svarer til 'fingering' tykkelse, dvs. omtrent 180-200 m pr. 50 g. Skal du strikke i det lækreste garn, så vælg blandt de sydamerikanske merinogarner: LITLG merino singles og Qing Fibre merino singles.

Udtrykket på dit færdige arbejde afhænger naturligvis af dit materialevalg. Bruger du fx Isager Alpaca 2 vil sjalet blive en anelse mindre, mens Filcolana Arwetta vil opføre sig en smule tættere end merino singles. Garnvalget er helt op til dig, og vi rådgiver dig meget gerne.

Umiddelbart er en rundpind 3.50 mm 60 cm optimalt. Strikker du almindeligvis løst eller fast, kan det være hhv. pind 3.25 eller 3.75, du skal bruge.

Opskriften er på engelsk - og dét skal du bestemt ikke frygte, heller ikke selvom du aldrig har strikket efter en engelsk opskrift. Hos Knit Sisters' Studio har vi undervist efter engelske strikkeopskrifter i alle årene. Og måske er det netop nu, du skal kaste dig ud i det. 

Karin Orneborg Davidsen @knitsister_karin er underviser på kurset.

 

Kursus-onsdage: 4/5, 11/5, 18/5, 25/5 og 1/6. Alle gange i tidsrummet 18-20. Det vil være muligt at handle i butikken undervejs eller før kursusstart. Butikken lukker almindeligvis kl, 17.30, men der vil være åben for kursister også mellem 17.30 og 18. Køb dog garnet på forhånd, da det tager noget tid at udvælge og evt. vinde op, og det er der ikke tid til på første kursusdag.
Afsæt tid mellem hver kursusgang til at strikke hjemme også.

Medbring de nødvendige materialer. Opskriften modtager du på mail umiddelbart før kursusstart. 

Karin sørger for, at der er både frisk te og kaffe på kanderne samt lidt til den søde tand.

Sted: Knit Sisters' Studio, Algade 44, 5500 Middelfart

Max. antal deltagere: 16 

Primær underviser: Karin Orneborg Davidsen

 

TILMELDING

Kursusprisen er 400 kr. Dertil kommer betaling for opskriften, 38 kr.
Er du medlem af Knit Sisters' Circle, får du rabat og betaler kun 200 kr. for kurset + 38 kr for opskrift. Medlemmer af Knit Sisters' Inner Circle kan deltage gratis på kurset, stadig forudsat, at opskriften købes også.

Tilmelding foregår pr. sms 4292 1796 eller ved personlig henvendelse i butikken.
Hvis du tilmelder dig i butikken, er det jo oplagt at vælge garn samtidig. Tilmelder du dig via sms, skriver vi sammen om dine ønsker til farver, vi sender dig fotos med farveforslag, og vi afregner med MobilePay. 

Bemærk: Du kan desværre ikke få refunderet dit deltagergebyr, hvis du skulle blive forhindret i at møde op - men du er velkommen til at lade en anden overtage din plads. Vi er også gerne behjælpelige med at afsætte pladsen, såfremt der er venteliste til kurset.

 

Kontakt
Tlf/sms: 4292 1796
Mail: store@knitsistersstudio.com

Besøg butikken
Algade 44 (gå-gaden)
5500 Middelfart

Åbningstider
Man-torsdag 10.00-17.30
Fredag          10.00-18.00
Lørdag          10.00-14.00

1. søndag i måneden: 
10.00-15.00

Lukket på helligdage, Grundlovsdag,
24. december samt 31. december.

Gå ikke glip af nyhederne

Ja tak til lækker inspiration pr. mail
Særligt for haveejere