Virginia Top - onlinekursus

468,00

Januar '24

På dette kursus bliver du ført gennem opskriften til Virginia Top designet af Joji Locatelli. 

Model/varenr.: Virginia online

Læs om tilmelding nederst

Virginia Top

I januar kan du være med til at strikke den smukke Virginia Top, der er klædelig såvel til jeans som anvendt ud over en kjole. 

Toppen strikkes oppefra-ned og tager dig med på eventyr gennem lækre detaljer og teknikker som bl.a. provisorisk opslag, blondemønster og i-cord. Du skal naturligvis ikke klare det på egen hånd, for Knit Sisters' Studio holder dig i hånden med instruktionsvideoer og online-møder. 

Opskriften er på engelsk, men det er INGEN forudsætning, at du har kendskab til engelsk strikkesprog. Dét lærer du nemlig også på kurset, så du kan trygt melde dig til og vide, du kommer godt i mål.

Deltagerforudsætninger: Du skal kunne strikke ret og vrang. Det er ikke en forudsætning, at du har strikket efter en engelsk opskrift tidligere. Og så skal du ha' lidt gå-på-mod.


Forslag til garn:

Du skal brug garn i tykkelse, der efter engelske begreber hedder fingering weight. Det svarer efter danske termer til et typisk pind 3-garn. Vi skal ramme en strikkefasthed på 26 masker pr. 10 cm i mønster - og dén prøve strikker vi også som en del af kurset. Passer strikkefastheden ikke på de vejledende str. 3.5 mm, skiftes de til tyndere eller tykkere. Regn med, at garn med løbelængde 366-400 m pr. 100 g som udgangspunkt vil passe godt til opskriften. Jeg vil anbefale:

  • LITLG merino singles, 100% lækker og blød, sydamerikansk merinould.
  • 1-trådet mohair fra Mohair by Carnard sammen med Lana Grossa Brillino. Førstnævnte er en ubørstet mohair med 35% merino og 65% blød mohair, og sidstnævnte er et viskosegarn med glitter. Netop denne kombination er den Virginia Top, du kan se hos Knit Sisters' Studio, strikket i.
  • Lana Grossa Cashmere Love, 50% ekstremt blød cashmere og 50% god bomuld. Garnet er udgået fra producenten, så hos Knit Sisters' Studio har vi kun garnet i stærkt begrænset mængde.
  • Gepard Cotton Wool 3, 50% ekstrafin merino og 50% økologisk bomuld.
  • Isager Highland Wool, 100% højlandsuld.
  • Isager Alpaca 2, 50% alpakauld og 50% uld.
  • Isager Trio 2, et sommerligt garn i bomuld, hør og viskose.
  • Isager Trio 1 sammen med Isager Alpaca 1. De to garner er virkeligt fine sammen, idet alpakaen bløder det lidt stive udtryk på Trio op.

Hos Knit Sisters' Studio vejleder vi dig naturligvis meget gerne i valg af farver og kvaliteter - og har du en 'stor rest' liggende hjemme, er du velkommen til at tage den med, så vi kan vejlede dig om, hvordan den kan indgå smukt i din bluse.

Størrelser: 1(2,3,4 5,6 7,8,9) svarende til en færdig overvidde på 70 (79, 88½, 97½, 111½, 120½, 130, 140, 148½) cm. Det anbefales at strikke med 0-5 cm negativt bevægelsesrum, dvs. op til 5 cm mindre end dit eget mål. Erfaringsmæssigt ved vi, at hvis du måler dig OVER brystet, og vælger nærmeste mål, vil toppen sidde pænt også ned ad siden. Men du kan naturligvis ønske noget andet, og det er jo også helt ok.

Længden på toppen er 26½ cm målt fra underkant af ærmegabet. Ønsker du en længere top, skal du bruge mere garn.

Garnforbrug: 560 (640, 720, 880, 1000, 1120, 1280, 1400, 1520) meter.

Vejledende rundpind: 3.5 mm, 80 cm (eller 60 cm til de to mindste størrelser) og 3.25 mm 60 cm lang til aflukning.
Desuden skal du også bruge en hæklenål, restegarn (til provisorisk opslag), snoningspind (eller kabelspiral), maskeliner (eller restegarn), stoppenål og gerne nåle og wirer til at blokke dit strik med efter vask. 

PRISEN ER INKL. OPSKRIFTER. Opskrifter tilsendes pr. mail via sitet Ravelry. Har du en Ravelry-konto, så oplys gerne dit brugernavn (ikke kodeordet og ikke mailadressen!) i kommentarfeltet, så du får opskriften ind i dit bibliotek med det samme.

TILMELDING

Kursusprisen er 400 kr. Dertil kommer betaling for opskriften, 68 kr.

Er du medlem af Knit Sisters' Circle, får du rabat og betaler kun 200 kr. for kurset + 68 kr. for opskrift. Medlemmer af Knit Sisters' Inner Circle kan deltage gratis på kurset, stadig forudsat, at opskriften købes også via Knit Sisters' Studio.

Tilmelding foregår enten

  • pr. sms til butikken 4292 1796
  • ved personlig henvendelse i butikken
  • ved tilmelding her i netbutikken (medlemmer skal huske at oplyse medlemsnummer cust-nr., så beløbet rettes ned før trækning)

Hvis du tilmelder dig i butikken, er det jo oplagt at vælge garn samtidig. Tilmelder du dig via sms, skriver vi sammen om dine ønsker til farver og garn, vi sender dig fotos med farveforslag, og vi afregner med MobilePay. Derefter afsender vi dit garn med PostNord (så oplys gerne den pakkeshop, du helst vil afhente ved). Husk, at medlemmer får gratis fragt ved køb af garn for over 750 kr.


HVORDAN FOREGÅR ET ONLINEKURSUS HOS KNIT SISTERS' STUDIO?

Uanset om du bor tæt på Middelfart eller meget langt herfra, kan du deltage i strikkekurser hos Knit Sisters' Studio. Og du er heller ikke afhængig af at være hjemme. Utallige gange har deltagere været med fra fx sommerhuset, campingpladsen i Italien eller fra togkupeen ...

Vi mødes online på fastsatte tidspunkter - og vi mødes i Facebook-gruppen 'når-som-helst'. 

Onlinekurset afvikles via en hermetisk lukket Facebook-gruppe i kombination med møder på Zoom. Er du ingen teknisk nørd, skal du ikke fortvivle - det hele er ganske enkelt og ligetil. Den allerførste kursusgang bruger vi altid lidt ekstra tid på at sikre, at alle får teknikken til at virke. Det er en forudsætning for deltagelse, at du har en Facebook-profil.

En typisk kursuslektion forløber således:

  • På tidspunktet for lektionen klikker du på Zoom-linket og kommer ind i et 'venterum', indtil Marie-Louise (kursusleder) lukker dig ind.
  • Når alle er kommet med - eller ca. 5 minutter efter starttidspunktet for lektionen - byder Marie-Louise velkommen og går i gang med dagens undervisning. Noget foregår med mundtlig gennemgang, mens andet er ved visning af instruktionsvideoer og selve opskriften undervejs i Zoom-mødet.
  • Undervejs kan alle stille spørgsmål og/eller hjælpe andre med gode råd. Netop denne sparring og udveksling af erfaringer er noget af det allerbedste ved denne gruppe, da man ikke blot lærer af sine egne erfaringer.
  • Vi plejer at nå en runde, hvor hver enkelt kursist viser sit strikketøj frem: Hvor langt er jeg kommet siden sidst? Hvordan går det? Er der udfordringer?
  • Og så når vi også at tale lidt løst og fast om strikkerelaterede emner. 
  • Vi strikker som sådan ikke undervejs på kurset - vi strikker hver for sig mellem mødegangene.

I Facebook-gruppen (som udelukkende er for kursisterne) finder du instruktionsvideoerne, link til og optagelser af Zoom-møderne (så det gør ikke noget, hvis du ind imellem er forhindret i at deltage på selve mødet) og ikke mindst alle kursisternes opslag med farver, progression, udfordringer og hjælp til hinanden undervejs. Gruppen lukker ét år efter kursusstart.

Zoom-møderne kan du deltage i fra både smartphone, tablet og computer. Det vil være en fordel at downloade Zoom-app'en først, men det er ingen betingelse. DU kan ogsålogge på møderne med de koder, der er oplyst i Facebook-gruppen.

Det er langt fra sikkert, at du kan nå at strikke dit projekt færdigt undervejs i kursusperioden - og du skal ikke blive stresset over at nå 'lektien' fra gang til gang. Vi strikker i hvert vores tempo - nogle har meget strikketid, andre mindre. Facebook-gruppen er åben 365 dage, så du har god tid til at spørge, se videoer mv. 

De udmeldte datoer og tidspunkter er med forbehold, da der jo kan opstå uventede situationer, der kræver lidt tilpasning. Det sker yderst sjældent - men det sker.

Marie-Louise Veber Paustian @knitsister_marielouise er underviser på kurset.

Kontakt
Tlf/sms: 4292 1796
Mail: store@knitsistersstudio.com

Besøg butikken
Algade 44 (gå-gaden)
5500 Middelfart

Åbningstider
Man-torsdag 10.00-17.30
Fredag          10.00-18.00
Lørdag          10.00-14.00

1. søndag i måneden: 
10.00-15.00

Lukket på helligdage, Grundlovsdag,
24. december samt 31. december.

Gå ikke glip af nyhederne

Ja tak til lækker inspiration pr. mail
Særligt for haveejere
spacer