Fællesskab, fordele og fortrinsret

Måske har du allerede opdaget, at der omkring Knit Sisters' Studio eksisterer et helt særligt fællesskab? Siden åbningen af butikken i marts 2018 har det vokset sig større og større; og med butikkens navne- og profilskift 1. maj 2020 til Knit Sisters' Studio er fællesskabet blevet endnu stærkere. De mange online-kurser og -aktiviteter har været et godt rygstød, så i 2021 er fællesskabet for alvor blomstret.

På tværs af landet, på tværs af aldre og på tværs af profiler på de sociale medier har butikkens kunder fundet hinanden, knyttet bånd og fællesskaber - alle med interessen for strik og lækkert garn som fællesnævner. Prøv fx på Instagram at søge på @knitsister_  og oplev et hav af inspirerende profiler.

 

Medlemsklub

Nu gi'r vi den gas - og vi gør det sammen med dig! Du er i hvert fald hjerteligt velkommen til at være med. Jo flere vi er, jo sjovere, hyggeligere og mere inspirerende bliver det. 

Og foruden et fedt fællesskab får du som medlem også fordele og fortrinsret. Læs herunder om de to muligheder for medlemskab:

 

Knit Sisters' Circle & Inner Circle

 

Ja tak til Knit Sisters' Circle     Ja tak til Knit Sisters' Inner Circle

 

Som medlem af Knit Sisters' Circle og Knit Sisters' Inner Circle får du

  • Eksklusiv adgang til en lukket Facebook-gruppe udelukkende for medlemmer, hvor vi sammen inspirerer hinanden, deler strikkeglæder og -sorger, og hvor Knit Sisters' Studio også vil bidrage til inspirationen samt løbende gøre opmærksom på fordele, der knytter sig til dit medlemsskab.
  • Hver måned afholdes en strikkeaften online - igen til fælles inspiration og hygge. Alle kan deltage, men medlemmer deltager gratis, mens ikke-medlemmer må betale 50 kr. pr. aften.
  • Mindst én gang årligt afholdes et særligt event for medlemmer. Der må påregnes deltagerbetaling, men udelukkende medlemmer bliver inviteret.
  • Almindeligvis har du 30 dages bytteret på garn og andre fysiske varer, du køber hos Knit Sisters' Studio. Som medlem har du 2 måneders bytteret. Det er naturligvis en forudsætning, at du er medlem på tidpunktet for såvel køb som bytte.
  • Handler du for mere end 700 kr., sender vi din pakke til nærmeste pakkeboks i Danmark uden udgift for dig (værdi 50,-) Skal du have sendt din ordre til udlandet, trækker vi 50 kr. fra fragtprisen.
  • Kursusgebyret på online-kurser og kurser afholdt fysisk i butikken får du 50% rabat på som medlem af Knit Sisters' Circle, mens du som medlem af Knit Sisters' Inner Circle sparer det fulde kursusgebyr, altså 100% rabat. Kursusgebyret er almindeligvis 400 kr. Rabatten gælder udelukkende for kurser, Knit Sisters' Studio afholder i eget regi og altså ikke, når der afholdes kurser i samarbejde med andre eller med undervisere 'udefra'. Du skal også fortsat betale for opskriften, der anvendes i forbindelse med kurserne. Knit Sisters' Studio planlægger mindst 3 onlinekurser og mindst 2 kurser afholdt fysisk pr. halvår. 
  • Helt eksklusivt vil medlemmer kunne forudbestille varer, der ikke tidligere har været tilgængelige. Det kan fx være helt nye farver i det håndfarvede garn fra LITLG og Qing Fibre, eller det kan være strikketilbehør særligt produceret for Knit Sisters' Studio. 
  • I forbindelse med events og andre arrangementer får medlemmer fortrinsret, dvs. mulighed for at bestille billetter 48 timer før ikke-medlemmer. Du skal naturligvis være medlem på tidspunktet for såvel køb som for arrangementets afholdelse.
  • Er du medlem af Knit Sisters' Inner Circle, vil du én gang årligt få mulighed for at købe et helt særligt rabatkort til butikkens allerlækreste kvaliteter. I 2022 vil du i perioden 7. maj - 21. maj få mulighed for at købe et klippekort til 10 x 100 g håndfarvet merino singles for 2000-, (værdi 2350 kr.). Kortet er gyldigt til udgangen af 2022, og det er en forudsætning, at du er medlem af Inner Circle på tidspunktet for såvel køb som for brug af klippene.

 

Alt det med småt: 

Varighed
Så længe medlemskabet eksisterer uopsagt, vil der foregå en trækning af 89,00 DKK / 149,00 DKK pr. måned fra det tilmeldte kort. Der betales forud. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement ved at kontakte os pr. sms 4292 1796 eller mail store[a]knitsistersstudio.com, dog senest 10 hverdage før den næste trækning.

Det vil altså sige, at du har et medlemskab uden binding, dog med 10 dages opsigelsesvarsel af hensyn til administrationen af dit medlemskab.

Gyldighed
Medlemskabet er personligt, og kun du kan gøre brug af dit medlemskab samt de tilknyttede medlemsfordele mv. Misbrug af medlemskabet medfører udelukkelse uden refusion af evt. forudbetalt medlemskab.

Trækning
Trækning fra det tilmeldte kort sker den 1. hver måned. Når du tilmelder dig, vil der automatisk blive beregnet et beløb, der svarer til prisen for perioden fra tilmeldingen frem til næste automatiske trækning den 1. i næste måned. 

Kvittering
Efter tilmelding og ved hver trækning vil der blive fremsendt en kvittering pr. e-mail.

Udløb af betalingskort
Såfremt dit betalingskort udløber, vil der blive fremsendt e-mail med link til fornyelse af kortoplysninger, så du nemt kan fortsætte dit medlemskab. Udløb af betalingskort kan ikke træde i stedet for en opsigelse af medlemsskabet. 

Kortoplysninger 
Ved tilmelding til automatisk trækning giver du tilladelse til at gemme samtlige nødvendige betalingskortsoplysninger til brug for automatisk debitering af dit betalingskort. Disse oplysninger slettes, når aftalen ophører.

Prisen
Alle priser er inklusiv 25% dansk moms med mindre andet er oplyst.

Levering
Når tilmelding er blevet bekræftet, kan de købte services tages i brug, og varen kan derfor regnes som leveret. 

Refundering
Påbegyndt abonnement refunderes ikke. 

Reklamation 
Enhver form for reklamation skal rettes direkte til Knit Sisters' Studio.
Ved spørgsmål til dit køb, kontakt ligeledes Knit Sisters' Studio.

Kontakt
Tlf/sms: 4292 1796
Mail: store@knitsistersstudio.com

Besøg butikken
Algade 36 (gå-gaden)
5500 Middelfart

Åbningstider
Man-torsdag 10.00-17.30
Fredag          10.00-18.00
Lørdag          10.00-14.00

1. søndag i måneden: 
10.00-15.00

Lukket på helligdage, Grundlovsdag,
24. december samt 31. december.

Gå ikke glip af nyhederne

Ja tak til lækker inspiration pr. mail
Særligt for haveejere