Cocoknits pindemåler

169,00

Lækker, lille pindemåler i 100% bio-nedbrydelig plantestivelse.

Model/varenr.: CCK Needle Gauge

Hvorfor skal en pindemåler fylde så meget? Cocoknits har udviklet en lækker lille model, der er perfekt til alle os, der helst vil have det meste tilbehør med i tasken, hver gang vi skal strikke 'i byen'. 

Med den regnbuefarvede pindemåler kan du måle pinde fra 2-10 mm: 2 mm, 2.25 mm, 2.75 mm, 3.25 mm, 3.5 mm, 3.75 mm, 4 mm, 4.5 mm, 5 mm, 5.5 mm, 6 mm, 6.5 mm, 8 mm, 9 mm og 10 mm.

Cocoknits har forpligtet sig til at undgå plastik så vidt muligt, så derfor er denne pindemåler produceret af PLA, et 100% biologisk nedbrydeligt, plantebaseret materiale. 

 

Hver skive i pindemåleren kan drejes individuelt ud og ind igen, hvor den holdes pænt på plads med små magneter på undersiden. 

  • Hver skive er indgraveret med både US og mm størrelser
  • I lukket tilstand er pindemåleren ca. 2,5 x 4 cm
  • De farverige skiver sætter kulør på din kreative verden og et smil på læben
  • Små magneter på undersiden holder de enkelte måle-skiver pænt på plads
  • Plantematerialet, der er anvendt til pindemåleren, er på basis af majs, beder og sukkerrør. 100% bio-nedbrydeligt og helt uden plastik
  • Rækkefølgen på skiverne er rød-orange-gul-grøn-blå-violet - som en regnbue - men det varierer hvilken farve af de 6, der er den 'forreste'.

Sådan bruges din Cocoknits Needle Gauge Tool:

  • Drej en skive ud for at kunne tilgå hullet. Det mindste hul, din strikkepind kan passe i, angiver pindetykkelsen. Aflæs på skiven, hvor mange mm tyk din pind er. Er hullet for lille til, at pinden kan komme igennem, skal du prøve med et større hul. Er der overskydende plads i hullet, når du måler din pind, skal du prøve igen med et lidt mindre hul.

OBS!
Bliver din Cocoknits pindemåler våd, er det meget vigtigt, du omgående tørrer den og drejer skiverne ud enkeltvis, så de ikke klistrer sig sammen. De vil med lidt tvang og god vilje kunne skilles ad igen, hvis ikke du har fået det gjort, men det er at foretrække at skille dem ad med det samme.

Særligt fugtige omgivelser kan påvirke din Cocoknit pindemåler. Er det tilfældet, så bring den til et tørrere sted og lad den ligge med skiverne drejet ud i 24-48 timer.

 

Kontakt
Tlf/sms: 4292 1796
Mail: store@knitsistersstudio.com

Besøg butikken
Algade 36 (gå-gaden)
5500 Middelfart

Åbningstider
Man-torsdag 10.00-17.30
Fredag          10.00-18.00
Lørdag          10.00-14.00

1. søndag i måneden: 
10.00-15.00

Lukket på helligdage, Grundlovsdag,
24. december samt 31. december.

Gå ikke glip af nyhederne

Ja tak til lækker inspiration pr. mail
Særligt for haveejere