Merinould

Merino er en fårerace, der opdrættes særligt for sin bløde og fine uld. Merinould har nogle gode, naturlige egenskaber, der gør den særligt velegnet til beklædning:

• Temperaturregulerende: Merinould holder dig varm, når det er koldt, og virker svalende, når det er varmt
• Svedabsorberende: Merinould kan uden at føles våd absorbere fugt op til 33% af sin egenvægt
• Svedlugtbeskyttende: Merinould absorberer fugt - og dermed også sved - da den bliver bundet i uldens struktur. Det vil sige, at sveden/fugten ikke bliver liggende på huden, hvor de bakterier, der får sveden til at lugte, netop er. Når sved/fugt ikke kommer i kontakt med bakterierne, undgår du altså lugten af sved.
• Smuds- og vandafvisende: Merinould er naturligt smuds- og vandafvisende

Merinofåret er historisk set særligt kendt fra Spanien i Middelalderen og blev først fra 1700-tallet spredt til andre lande. Det er nu verdens talrigeste fårerace og særligt udbredt i Australien, New Zealand, Sydafrika og Sydamerika.

Mulesing er desværre en del af produktion af merinould særligt i Australien, da klimaet her er meget varmt. I Sydamerika og i Sydafrika er mulesing ikke nødvendigt, da dyrene lever i et lidt køligere klima og i mere naturlige omgivelser, så det er med dyre-etiske øjne et godt valg at købe merinould fra netop derfra.

Mulesing er kort beskrevet et indgreb, hvor en hudfold ved fårets tarmåbning skæres af - uden bedøvelse - og det er selvsagt meget smertefuldt for fåret. Du må selv google billeder af mulesing, da jeg finder dem for 'grove' at vise her. Indgrebet udføres, fordi hudfolderne bagtil på fåret i det meget varme klima bliver fugtige - og sammen med lidt snavs fra afføring dermed er de perfekte reder for flue-æg. Når fluelarverne udklækkes, giver det store gener og infektioner hos fåret. I Sydamerika og i Sydafrika er klimaet tempereret, så derfor er flueangreb ikke et problem dér. 

Superwash er en behandling af ulden, der gør det nemmere for både producenten og forbrugeren at håndtere den. Størstedelen af al merinogarn på markedet er superwash-behandlet, og det gøres kort fortalt ved at fjerne de yderste skæl/kradshår fra uldfibrene med en klorbehandling og derefter overtrække dem med en tynd film. I traditionel produktion er filmen en type plast, men i Sydafrika og i Sydamerika bruges fortrinvis et ultratyndt lag harpiks i stedet, dvs. en mere naturlig behandling. Dog er det således, at 3-4% af de, der lider af allergisk eksem, er allergiske over for netop harpiks. 

Superwash-behandling forbedrer uldens vaskeegenskaber, så den ikke så nemt krymper og filter, og typisk kan superwash-behandlet uld vaskes i vaskemaskine på uldprogram ved 30 grader. For harpiks-behandlet uld skal der dog benyttes KOLDT uldprogram.