Uldgarn
Vælg dig et godt garn! Husk, at strikkefastheden angivet for hvert garn kun er vejledende, da det er meget individuelt, hvor fast eller løst man strikker og hækler samt individuelt, hvilket udtryk man ønsker, garn og pinde/hæklenål skal give.
Nederst på siden her kan du læse om forskellige uldtypers særlige kendetegn og egenskaber.
-
Life In The Long Grass Merino Singles
-
ITO Shio
-
Cardiff Cashmere Classic
-
Cardiff Cashmere Brushlight
-
Mohair by Canard 1-tr. Kidmohair
-
Isager Alpaca 1
-
Isager Alpaca 2
-
Isager Alpaca 3
-
Isager Bouclé
-
Isager Highland Wool
-
Isager Merilin
-
Isager Silk Mohair
-
Isager Soft Fine
-
Isager Tweed
-
Gepard Kid Seta
- Gepard Kid Seta Tweed
-
Gepard CottonWool 3 Organic
-
Gepard Puno
- Gepard Cashmere Lace
- Gepard My Fine Wool
- Gepard My Wool
-
Lana Grossa Confetti
-
Filcolana Arwetta Classic
-
Filcolana Anina
-
Filcolana Pernilla
-
Filcolana Peruvian Highland Wool
-
Filcolana Tilia
-
KK Pure Organic Wool
-
Regia Forstærknings- og stoppegarn
Uld – en naturlig fiber med mange kvaliteter
Uld er ikke bare uld. Forskellen på uldtyper ligger især i fibrenes finhed og længde – og det er netop disse egenskaber, der afgør, om ulden føles blød eller krads. Finheden måles i mikron (micron), hvor én mikron svarer til 0,000001 meter. Jo lavere mikron-tallet er, desto finere og blødere er fiberen – og dermed mere velegnet til tøj, der bæres direkte på huden.
Uld med en mikron-værdi under 25 betegnes som fin og bruges typisk til undertøj, strømper og tøj, der har tæt kontakt med kroppen. Grovere uld med højere mikron-tal anvendes i stedet til tæpper, frakker og andet, hvor blødhed ikke er lige så afgørende.
Eksempelvis ligger den fineste merinould helt nede på 10 mikron – blødere end silke, som måler ca. 15 mikron. Til sammenligning varierer menneskehår mellem 17 og 180 mikron. Den kashmir-uld du kan købe hos Knit Sisters' Studio er under 15,5 micron, og jeg kan pesonligt garantere, at selv den sarteste mimose tåler garnet. (Jeg er selv meget sensitv og tåler udelukkende sydamerikansk merino og kashmir, så jeg har stor respekt for, når kunder fortæller, de ikke tåler uld.)
Uldens struktur under mikroskopet
En uldfiber set under mikroskop viser en overflade dækket af små skæl – kaldet cuticula-skæl – som minder om tagsten, der overlapper hinanden. Dette er karakteristisk for animalske fibre som uld. Uldfiberen er rund til oval i tværsnit og har en let bølget struktur, hvilket bidrager til garnets elasticitet og evne til at holde på varmen.
Merinould – blødhed og performance i ét
Merino er en fårerace, kendt og elsket for sin særligt fine og bløde uld. Merinould er et populært valg til beklædning, fordi den kombinerer komfort med funktionalitet. De vigtigste egenskaber ved merinould:
- Temperaturregulerende: Holder dig varm i kulde og sval i varme
- Fugttransporterende: Kan absorbere op til 33 % af sin egenvægt i fugt uden at føles våd
- Lugthæmmende: Modvirker svedlugt, da sveden absorberes i fibrene og ikke bliver liggende på huden
- Naturligt smuds- og vandafvisende: Takket være fibrenes overfladestruktur
Merinould har sin oprindelse i Spanien, men produceres i dag primært i Australien, New Zealand, Sydafrika og Sydamerika.
Mulesing – etiske hensyn ved merinould
Desværre er mulesing stadig udbredt i australsk merinoproduktion. Mulesing er et indgreb, hvor hudfolder ved bagdelen på fåret fjernes uden bedøvelse – for at forebygge infektioner fra fluelarver i det varme klima. I Sydafrika og Sydamerika er klimaet mildere, og mulesing er derfor ikke nødvendigt. Hvis du vil tage et dyreetisk valg, anbefales det at vælge merinould fra netop disse områder.
Superwash – behandlet uld med nemmere vask
Mange merinogarner på markedet er superwash-behandlede, hvilket gør dem nemmere at vaske og vedligeholde. Behandlingen indebærer, at fibrenes yderste lag glattes med en klorbehandling og derefter overtrækkes med en tynd film – traditionelt plast, men i Sydamerika og Sydafrika anvendes ofte en polymer udvundet af harpiks, hvilket gør det til et mere naturligt valg, ligesom uldens egenskaber bevares i langt højere grad end ved den traditionelle behandling.
Fordele ved superwash:
- Ulden kan maskinvaskes (på uldprogram)
- Garnet filtrer og krymper ikke så nemt
- Lettere at håndtere i hverdagen
NB: Ved harpiksbehandlet uld bør der bruges koldt uldprogram.
Hos Knit Sisters' Studio forhandler vi ikke garn, der er traditionelt superwash-behandlet. Det gør vi ikke, fordi garnet både under produktion og efterfølgende vask er miljømæssigt 'problematisk'. I stedet har vi udvalgt merino-garn af så høj en kvalitet, at superwash-behandlingen er unødvendig og uldens naturlige egenskaber bevares.
LÆS MERE OM SUPERWASH LÆNGERE NEDE
Garn med blandingsfibre – det bedste fra to verdener
En garnkvalitet med både blød uld og bomuld forener det bedste fra begge fibre. Ulden giver varme, lethed og elasticitet, mens bomulden tilføjer holdbarhed og struktur – og gør garnet oplagt til helårstøj. Kombinationen er ideel til dem, der normalt ikke tåler uld direkte på huden.
Uld – men ikke nødvendigvis merino
Betegnelsen uld dækker over mange fåretyper. Hos Knit Sisters' Studio udvælger vi udelukkende uldgarner af høj kvalitet, fordi godt håndarbejde fortjener gode materialer. Uldgarn, der blot er angivet som 'uld', stammer typisk fra fåreracer som fx Shetland-får.
Shetlandsuld
Shetland-fåret stammer fra den barske skotske nordkyst. Det giver en grovere, men slidstærk uld, der er velegnet til trøjer og mellemlag. Den kradser mere end merino, men varmer godt og er ideel til filtning.
Eksklusive uldtyper: kashmir, mohair og alpakka
Udover fåreuld findes der også eksklusive uldtyper fra andre dyr:
Kashmir
Kashmiruld kommer fra geder i bjergområderne omkring Afghanistan, Pakistan og Indien. Fibrene er ekstremt bløde og fine – og derfor blandt de dyreste på markedet. Det er underulden, der indsamles, ofte ved børstning. Kashmir er oplagt til luksusprojekter, men normalt ikke så slidstærkt til hverdagsbrug. Det vil vi gerne 'gøre noget ved' - så derfor er den kashmir, du kan købe hos Knit Sisters' Studio af en helt særlig kvalitet: Fibrene er meget lange, mindst 38 mm, og garnet Cardiff Cashmere Classic udmærker sig yderligere ved at være såkaldt 'kabelspundet', hvilket sikrer en lethed og slidstyrke på samme tid. Endvidere er garnet så lidt 'fnuldrende' som overhovedet muligt for kashmirgarn, der ikke er kemisk anti-peel-behandlet.
Mohair
Mohair stammer fra angorageder, særligt i Sydafrika. Fibrene minder mere om silke end uld og giver garnet et eksklusivt, let skinnende udtryk. Mohair er temperaturregulerende og stærkt, men mindre blødt end merino.
Alpakka
Alpakkaer lever i Andesbjergene i Sydamerika og producerer en meget blød og temperaturregulerende uld. Fibrene er hule, hvilket giver ekstra varmeisolering – faktisk varmer alpakkauld op til syv gange mere end fåreuld. Babyalpakka – fra dyrets første klipning – er særligt blød og eftertragtet.
Konklusion
Uld er en alsidig naturfiber med fantastiske egenskaber – uanset om du vælger den fineste merino, robust shetland, eksklusiv kashmir eller varm alpakka. Ved at kende fibrenes finhed og oprindelse kan du vælge præcis den uldtype, der passer til dit projekt – og til din hud.
Superwash-behandlet uld – praktisk løsning med en pris
Superwash-behandling af uld er udviklet for at gøre uld lettere at vedligeholde i en moderne hverdag. Ved at behandle uldfibrene så de ikke længere filter, bliver det muligt at vaske ulden i vaskemaskine – og i nogle tilfælde endda tørretumble den. Det lyder umiddelbart ideelt, men det kommer med en række ulemper, både når det gælder uldens naturlige egenskaber og miljøpåvirkningen fra selve behandlingsprocessen.
Sådan fungerer superwash-behandlingen
For at forstå superwash-processen er det nødvendigt at kende lidt til uldens struktur. Uldfibre består af en indre kerne (cortex) og en ydre overflade (cuticle), hvor sidstnævnte består af små skæl, der ligger i lag som tagsten. Disse skæl gør, at uld kan filtre, når fibrene udsættes for varme og bevægelse – fx under vask. Når ulden bliver behandlet, fjernes eller neutraliseres disse skæl, så fibrene ikke længere kan hægte sig sammen.
Chlorine-Hercosett-processen – den mest anvendte metode
Den mest udbredte superwash-metode er Chlorine-Hercosett-processen, som indebærer følgende trin:
- Klorbehandling (med klorgas eller natriumhypoklorit): Fjerner skælstrukturen fra fibrene
- Reduktion af klor med sulfit
- Rensning
- Neutralisering med natriumcarbonat for at balancere pH
- Resinbehandling: Fibrene overtrækkes med et syntetisk polymerlag (Hercosett 125)
- Tilsætning af blødgører
- Tørring og polymerisering, hvor fibrene “forsegles” med resinbelægningen
Resultatet er en uldfiber, der ikke længere kan filtre og derfor kan tåle maskinvask. Fibrene fremstår glatte, mere ensartede og ofte med et skinnende plastlignende udtryk.
Hvad superwash gør ved ulden
Superwash-behandlet uld har uden tvivl nogle praktiske fordele, men den mister samtidig en række af de egenskaber, der netop gør uld til noget særligt:
- Reduceret åndbarhed: Resinbelægningen nedsætter uldens evne til at regulere fugt og temperatur
- Mindre isolering: Den naturlige krusning og elasticitet, som bidrager til varmeisoleringen, påvirkes negativt
- Tab af naturlig følelse: Den unikke, organiske uldtekstur erstattes ofte af en glattere, syntetisk fornemmelse
- Ændret farve: Superwash-behandling kan give ulden et gulligt skær, især før farvning
Miljømæssige konsekvenser
Den største bekymring ved superwash-behandling ligger dog i miljøpåvirkningen – særligt ved den traditionelle Chlorine-Hercosett-metode.
- Klorbaseret behandling genererer spildevand med AOX-forbindelser (adsorberbare organiske halogener), hvoraf nogle, herunder dioxiner, er giftige, svært nedbrydelige og bioakkumulerende.
- Plastbelægning: Hercosett 125 er en syntetisk polymer, hvilket i praksis betyder, at fibrene indkapsles i plast – og at der frigives mikroplast ved brug og vask.
- Høj energiforbrug og brug af kemikalier gør processen mindre bæredygtig sammenlignet med ubehandlet uld.
Alternativer og forbrugerhensyn
I nogle regioner, især i Sydamerika og Sydafrika, udvikles der mere skånsomme superwash-metoder baseret på harpiks i stedet for plast. Disse alternativer er mere miljøvenlige, men stadig ikke helt uden udfordringer – bl.a. fordi harpiks kan fremkalde allergi hos enkelte personer med følsom hud.
Hvis du ønsker at reducere din miljøpåvirkning og bevare uldens naturlige egenskaber, kan du overveje at vælge ubehandlet uld – og i stedet vaske det nænsomt i hånden med uldsæbe og koldt vand. Uld kræver generelt sjældnere vask end andre fibre, da det er naturligt selvrensende og lugtresistent.
Konklusion: Superwash – praktisk, men problematisk
Superwash-behandlet uld er praktisk og populært, især for travle familie og producenter, der ønsker farveægthed og nem vask. Men behandlingen reducerer både uldens naturlige kvaliteter og belaster miljøet – især gennem brug af klor og syntetiske stoffer.
Hos Knit Sisters' Studio anbefaler vi at vælge garn, der både er lækkert at arbejde med og produceret med omtanke. Når du kender forskellen på behandlet og ubehandlet uld, kan du træffe det valg, der passer bedst til dine værdier og dit projekt. Som anført ovenfor finder du ikke traditionelt superwash-behandlet garn hos Knit Sisters' Studio - til gengæld finder du garn i en god og holdbar kvalitet OGSÅ egnet til vask på uldprogram i vaskemaskinen.